Skovsøprojektet nomineret til handicap-prisen

projektskovsoen2016

Det er ikke kun os i lokalområdet, der lægger mærke til det der ergang i ved Skovsøen i Vester Hæsinge.

Skovsøgruppens projekt med at renovere, udvikle og gøre de grønne områder ved Skovsøen tilgængelige for alle, er blevet nomineret som en af 4 kandidater til at modtage handicapprisen for 2016.

Det blev faktisk allerede offentliggjort i Ugeavisen Faaborg tirsdag den 22. november, hvor der stod:

 

“Skovsø-gruppen i Vester Hæsinge

Gruppen af frivillige i Vester Hæsinges Skovsø-projekt sætter et lysende eksempel for andre både frivillige og professionelle, ikke mindst når det gælder god adgang for alle til kommunens mange rekreative områder.

Tænk, at der findes frivillige – helt almindelige mennesker – der har tænkt stort fra starten og indtænkt god adgang for alle til deres projekt.”

 

De 3 andre kandidater er:

  • Tøjeksperten v/Jesper Larsen, Algade, 5750 Ringe
  • Faaborgegnens Efterskole
  • Bostedet Sommerfuglen i Årslev

Vinderen offentliggøres ved et arrangement på rådhuset i Ringe mandag den 5. december kl. 17.00.

 

Vil du se flere billeder fra den store arbejdsdag lørdag den 3. september, og de efterfølgende arbejdsdag, så besøg fotoalbummet på X-Husets Facebook-side: https://www.facebook.com/pg/xhuset/photos/?tab=album&album_id=1268881693184747

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på