Arkitekterne klar til at bygge X-Huset om

MutopiaFem lukkede folkeskoler får chance for nye aktiviteter. Lokale og Anlægsfonden (LOA) inviterede i foråret både lokale ildsjæle og arkitektteams til at søge om at komme med i et særligt udviklingsforløb, hvor op til tre lukkede folkeskolebygninger skal omdannes til nye aktiviteter. Som tidligere informeret er Vester Hæsinge skole (X-huset) en af de udvalgte skoler og nu er vores samarbejdspartner på arkitektsiden valgt.

21 arkitektteams søgte om at komme med i Lokale og Anlægsfondens udviklingsforløb. Heraf blev otte udvalgt til en bruttoliste. Fra denne har vi valgt at indgå i et samarbejde med “Mutopia Arkitekter, Colliers International og Mikael Eriksen”.

– MUTOPIA Arkitekter, Colliers International og antropolog og kunstner Mikael Eriksen har alle en lang række erfaringer, som tilsammen dækker hele spektret fra brugerinddragende processer til beskrivelse af funktioner, innovativt design, færdigt byggeri, og over til drift, forretningsmodeller, kultur og iværksætteri, fortæller Jørgen Brink fra X-Huset.
Team’et råder over en solid fælles reference- og forståelsesramme, der med udgangspunkt i hver enkelts specialkompetencer og fagfelter, skaber et fagligt kompetent , kreativt, og sammentømret hold. Holdet glæder sig rigtig meget til at skulle arbejde sammen med Vester Hæsinge Skole og X-huset når sommerferien er overstået.

Læs mere om X-Husets samarbejdspartnere her:

I august besøger arkitekterne Vester Hæsinge, lokalområdet og selvfølgelig skolen. Den 29. august drager X-Husets udviklingsgruppe til København, hvor  første fase af udviklingsprojekterne starter og hvor vi sammen med arkitekterne udvikler idékoncept for skolens omdannelse til “Det Nye X-Hus”.

I november offentliggøres det, hvilke tre projekter, der bliver udvalgt til det videre projektarbejde med mulighed for realisering med støtte fra Lokale og Anlægsfonden.

Pressemeddelelse fra LOA finder du her…
Pressemedddelelse fra Mutopia…

– og så røg nyheden jo også på DR Fyn den 28. juni 2013, kl.10.30. Det kan du høre her…

 

Redaktør: Ole W

Ole er redaktør og webmaster på hjemmesiden og forsøger, at få maskinrummet passet, således design og funktioner er i top. Ole er tilflytter for mere end 20 år siden og bor i Sandholts Lyndelse sammen med sin familie.

Del dette indlæg på

Få vores nyheder...

Tilmeld dig, og få sidste nyt fra Vester Hæsinge, Sh. Lyndelse, Ny og Gl. Stenderup leveret i din indbakke. Helt GRATIS.

Tak for din tilmelding til nyhedsbrevet