Borgermøde på onsdag

MUTOPIA Arkitekter, Colliers International og antropolog og kunstner Mikael Eriksen glæder sig til samarbejdet om det nye X-Hus i Vester Hæsinge

MUTOPIA Arkitekterne starter nu samarbejdet om det nye X-Hus i Vester Hæsinge

Vores planer bliver nu til arkitektens streger…

Onsdag d. 21. august 2013 kl. 19.00 i X-Husets samlingssal
(HUSK: Der er Topmøde for børn og unge kl. 17)

Hér mødes borgerne og idéerne arkitektfirmaet Mutopia – se links nederst i mailen.
Som alle ved, så skal X-Huset og lokalområdet sammen med et arkitekt-firmaet Mutopia fra København etablere en spændende udviklingsplan for ombygning af X-Hus og V.Hæsinge skole.

 ”Vi har en gigantisk chance for at fremtidssikre vores lokalområde. For at skabe fællesskab og moderne udfoldelsesmuligheder for aktiviteter, idræt, børnefamilier og foreninger. Et nyt og moderne medborgerhus vil tiltrække gæster – og vi får mere omsætning i forretninger og virksomheder.

Nu gør vi en intens og dygtig indsats for i slutningen af efteråret at komme igennem nåleøjet og vinde andel i LOA´s ombygningspulje. Jeg og X-Husets ledelse går forrest – gå med! Det bliver sjovt og givende”, siger Jørgen Brink, X-Husets ildsjæl på projektet.

Arbejdet fortsætter nu – og det er vigtigt at mange lokale borgere, foreninger og interessegrupper deltager. Vi er optimistiske – vi håber, at vi bliver blandt de op til 3 projekter som vinder en pæn del af ombygningspuljen på 10 mio. kr.

På borgermødet i juni kom vi videre med en lang række forslag til aktiviteter, som kan udfolde sig i vores nye medborgerhus. Efter ombygning i 2014 vil vi ikke længere tale om V.Hæsinge skole – så har vi et levende og spændende Medborgerhus og Faaborg-Midtfyn Kommune har igangsat et supervigtigt initiativ, MDVuns-Huset.

Program for borgermødet d. 21. august 2013:

·         Velkomst

·         Status – hvor er vi nu og hvad er planen frem til aflevering af plan d. 9. oktober

·         Præsentation af arkitektfirmaet Mutopia

·         Konkretisering af ideer til spændende aktiviteter i vores nye medborgerhus

o   Interessegrupper og foreninger lægger forslag frem – og vi lokale og arkitekterne bistår hinanden med at få dem til at flyve

o   Opsamling

·         Nedsættelse af følgegruppe til det videre arbejde – og øvrig organisering af udviklingsarbejdet

·         Afslutning og tak for i aften

Vi kontakter en del af jer inden onsdag for at inspirere jer til at tage jeres idéer og planer med til mødet. 

Redaktør: Ole Worregård

Ole bor med sin familie i Sandholts Lyndelse, er redaktør på hjemmesiden samt passer "maskinrummet". I øjeblikket er han desuden bestyrelsemedlem i Bakkelandets Lokalråd, tovholder på Syrenland.dk og så brygger han efter sigende noget hæderligt håndbrygget øl i Det Blå Bryghus!

Del på