Få et gratis energitjek af din bolig

energirenoveringBor du i lokalområdet, og kan du svare ja til følgende 3 spørgsmål:

  • Jeg kunne godt tænke mig at få lavet et gratis energitjek af min bolig
  • Jeg kan være hjemme den 28. januar mellem kl. 14.00 og 18.00
  • Jeg kan deltage i aftenmødet den 28. januar mellem kl. 19.00 og 21.00

Så skynd dig at læse videre…

Onsdag den 28. januar arrangerer X-Huset samarbejde med klimasekretariatet i Faaborg Midtfyn Kommune og Grøn Erhvervsvækst, en mulighed for at 3-5 boliger i lokalområdet kan få lavet et gratis energitjek om eftermiddagen.

Samme aften bliver energiforslagene til de valgte boliger præsenteret til et åbent arrangement for alle i X-Huset, og der vil være oplæg om energitjek, energimodernisering og fremtidssikring af boliger.
(Flere informationer om aftenarrangementet vil blive offentliggjort inden længe)

Vil DU gerne have lavet et gratis energitjek af din bolig, så udfyld nedenstående formular hurtigst muligt og senest lørdag den 10. januar kl. 12.00 – så vil du hurtigst muligt få besked om din bolig er blandt de 3-5 udvalgte.

 

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på