Elværkets historie 1910 - 1952

I lokalaviserne kunne læserne i 1940-erne blandt andet holde sig orienteret om, hvilke vanskeligheder Vester Hæsinge Elektricitetsværk havde at slås med.  

Elektricitetsværket var oprettet i 1910, så Vester Hæsinge har været godt med. På den tid var der i hele Danmark kun oprettet 143 elværker, det første i Køge i 1891. 

Elværket i Vester Hæsinge var et andelsselskab der leverede jævnstrøm til Vester Hæsinge. Alle de mindre elværker lavede jævnstrøm, og det havde den ulempe, at det kun kunne løbe én vej. Hvis der blev brugt meget strøm undervejs, var der ikke strøm til andelshaverne i den yderste del af værkets forsyningsområde.
Værket leverede hovedsagelig også kun strøm til selve byen. Birkevej 1, 2, 3 og 5 fik eksempelvis strøm fra Faaborg Elværk. Vester Hæsinge Elværk leverede dog strøm til beboerne på den første del af Vestergade, i hvert fald fik nr. 29 strøm fra værket. Gammel Stenderup fik først strøm i 1920-erne og den blev leveret af Faaborg Elværk, det er sikkert også på den tid, at Ny Stenderup har fået elektricitet.

Formanden for elværket, gdr. Niels Bonde, kunne på generalforsamlingen i 1941 berette at der, på grund af de vanskelige forhold, havde været et underskud på ca. 1.000 kr. De vanskelige forhold kunne tilskrives besættelsen. For eksempel måtte gadelyset ikke være tændt, og det betød tabte indtægter.
Det blev vedtaget at købe vand fra vandværket. Om værket har haft egen brønd melder historien ikke noget om. Ifølge avisen blev der senere samme år indkaldt til ekstraordinær generalforsamling hvor det blev besluttet at indkøbe en vindmotor til 25.000 kr. Dertil kom en udgift til et fundament. Allerede et par måneder efter generalforsamlingen blev vindmøllen med et vingefang på 18 meter opstillet. Den havde en dynamo på 30 kw.

I september 1945 kunne avisen fortælle, at nu strålede gadebelysningen atter over byen efter den hårde besættelsestid.
I 1948 måtte bestyrelsen erkende, at den vindmølle der var indkøbt syv år tidligere havde en alt for lille kapacitet. Nu havde mejeriet meldt sig som andelshaver, og det var en virksomhed der brugte rigtig meget strøm. Det blev vedtaget at erstatte vindmøllen med en 80 hk dieselmotor i stedet. Finansieringen skulle for størstedelen tilvejebringes gennem et lån i Faaborg Spare- og Lånekasse.
 Strømprisen blev fastsat til 30 øre for kraft og 60 øre for lys. Set i forhold til strømpriserne i dag, var det en meget høj pris. Arbejdslønnen for en ufaglært arbejder var den gang omkring to kroner i timen, så man skulle altså arbejde i ca. 20 minutter for at tjene til en kilowatt. I dag skal en ufaglært vel arbejde omkring et minut for at tjene til en kilowatt til en pris af to kroner. Til gengæld brugte en ganske almindelig husstand ikke mange kilowatt den gang. Et enkelt lampested i hvert rum var ganske almindeligt og så havde de fleste en radio som det eneste elektriske apparat og hvis man var meget moderne måske et strygejern, hvor ledningen var sat ind i en snydeprop, der kunne skrues ind mellem fatning og pære i lampestedet. Stikkontakter var der som regel ikke.
I 1949 var de store overskrifter fremme i avisen: Uheldigt år for Vester Hæsinge elværk. Værket har været forfulgt af uheld. To maskiner er gået i stykker og har forvoldt et tab på en halv snes tusinde kroner. Man har også været nødsaget til at skifte elværksbestyrer, idet Møller Nielsen har sagt sin stilling op. I stedet er antaget Aage Hansen. Der er optaget lån på 33.000 kr., så gælden nu er på 66.000 kr. Driften har givet et underskud på 26.000.
Det var den rene jammer. Generalforsamlingen diskuterede bestyrelsens dispositioner frem og tilbage, men endte med at godkende regnskabet. Det blev også vedtaget, at der skulle opkræves to kroner for hvert rum, hvor der fandtes elektriske installationer. Malermester Harald Madsen ønskede ikke at fortsætte som formand. Til bestyrelsen nyvalgtes mekaniker Sackmann, der ved konstitueringen blev formand.
Når krybben er tom, bides hestene, siger et gammelt ordsprog og det står sikkert til troende. I hvert fald kunne man et halvt år efter læse i avisen, at der havde været afholdt ekstraordinær generalforsamlin for at vælge en ny bestyrelse. Den siddende bestyrelse var gået af, grundet forskellige opståede uoverensstemmelser, referer journalisterne.  Der var dog ingen problemer med at få valgt en ny bestyrelse, og den tog straks fat om problemerne, og så i øjnene at det lille jævnstrømsværk ikke var rentabelt.
Allerede tre måneder efter, den 15. februar 1950 var der igen indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Her skulle andelshaverne tage stilling til en sammenslutning med Faaborg Elværk. 51 medlemmer var mødt, og her blev det næsten enstemmigt besluttet at optage forhandlinger med Faaborg Elværk. Det er noget uklart hvor mange andelshavere der i virkeligheden var. Et sted står der, at der er 70, et andet sted står der 90 og et tredje sted står der 96. Arkivet har desværre ikke vedtægterne eller protokollerne fra værket, ellers ville vi kunne se hvor stor en del af medlemmerne der skulle stemme for en så drastisk beslutning som at nedlægge værket.
Værket i Faaborg havde rigelig kapacitet til at forsyne Vester Hæsingeområdet og
bestyreren for Faaborg Elværk udtaler i forbindelse med beslutningen i Vester Hæsinge: Sammenslutningen vil medføre anlæg af en højspændingsledning på en kortere strækning, ligesom der skal opføres en transformatorstation. Installationerne hos forbrugerne skal samtidig ændres fra jævnstrøm til vekselstrøm. Nogen helt billig ændring bliver det ikke, og den kunne være foretaget noget billigere for nogle år siden.
Så fik de nølende andelshavere i Vester Hæsinge lige den svada med på vejen.
På den følgende ekstraordinære generalforsamling i elværket blev det endelig besluttet at nedlægge det lokale elværk. Værket skulle afvikles på den bedst mulige måde, og den gamle og den nye gæld skulle søges betalt efter ejendomsskyld og antallet af lampesteder. Man regnede med at kunne overgå til Faaborgstrøm allerede tre måneder senere, så tærskearbejdet kunne foretages med stabil strøm fra Faaborg.
Sognerådet stillede kommunegaranti for et lån på 90.000 kr. som elværket var nødt til at optage i forbindelse med tilslutningen til Faaborgværket.
Så hurtigt som forventet gik det ikke med tilslutningen til Faaborg Elværk. I maj 1952 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Vester Hæsinge Elværk. Formanden kunne her på falderebet oplyse, at årsregnskabet viste et overskud på 2.000 kr. Sammenslutningen med Faaborg var nært forestående og dermed kunne der begyndes et nyt afsnit af elforsyningens historie på egnen, lød det i referatet.
Selve elværksbygningen, der lå på Rolighedsvej (6), der hvor Engbækvej nu er anlagt, var en stor solid rødstensbygning med en lejlighed ud mod Rolighedsvej. Lejligheden har nok været til bestyreren, men Gunnar Pedersen, (vognmand) der var nabo til værket fortæller, at han kan huske at elværksbestyreren boede i et hus overfor værket (Rolighedsvej 11). Der skulle helt nye ledninger til vekselstrømmen, fortæller Gunnar, og han var den allersidste der fik strøm fra værket inden det blev nedlagt.
Elværket blev solgt til privat beboelse, og arvingerne efter Christian Holm solgte i 1976 bygningen til Broby Kommune for 65.000 kr. Kommunen fik nedrevet huset for at anlægge Engbækvej til den nye udstykning.

Marie Kallehauge