Husmand i Vester Hæsinge fra 1913 til 1948.

Når man sidder og læser i de gamle avisudklip fra omkring midten af forrige århundrede, springer de mange artikler og referater fra Vester Hæsinge Husmandsforening i øjnene. Det har virkelig været en aktiv husmandsforening der afholdt kurser, foredrag, faglige udflugter, høstfest, juletræsfest og andespil. Der blev arrangeret markvandringer og studiekredse og husholdningsudvalget tilbød sykurser og maddemonstrationer, kunsten at henkoge og sylte kunne også læres. Der var foredrag om anlæg af haver og dyrkning af grøntsager, ja der var ikke den ting, der ikke blev tilbudt i den aktive forening der var stiftet i 1902 og havde rigtig mange medlemmer.

I anledning af at husmand Anders Jørgen Andersen i 1952 skulle have frk. Treschows mindelegat, var der i avisen et interview med ham, og her fremgår det tydeligt, hvor meget husmandsforeningen havde betydet for ham.
Husmand Anders Jørgen Andersen på Vester Hæsinge Mark fortalte til avisens udsendte:
Jeg var oprindelig murer, men jeg havde ikke så stor lyst til at arbejde for andre. Jeg ville være min egen herre, og i efteråret 1913 købte jeg 7,5 tønde land på Vester Hæsinge Mark. Jeg opførte selv de første bygninger og udvidede efterhånden som tiden var til rådighed og pengene indtjent. I begyndelsen havde jeg kun én ko, og den bedede min kone med i vejgrøften. Hvis hun ikke var med, så ville koen ikke æde. Koen fik kalv, og så hav-
  Toftevej 2 i 1941                        de vi to. I 1920 købte jeg yderligere 5 tønder land.
Fra starten regnede jeg med, at når man pløjede, såede og høstede, så kunne man sagtens drive landbrug. Jeg lærte noget andet. Der skulle mange erfaringer og kundskaber til, før bedriften gik som den skulle. Men jeg var ikke bange for at gå til kursus og foredrag i Vester Hæsinge Husmandsforening. Jeg lærte meget af konsulenterne Sørensen, A. Christian Nielsen og Jacob Hansen, når de holdt foredrag eller besøgte min bedrift. Især A. Christian Nielsen skylder jeg meget. Han vakte min interesse for kvæget og fik anlagt stambog over besætningen. Jeg har altid holdt på de røde køer og under krigen havde jeg et gennemsnitsudbytte på ca. 250 kg smør. Når et sådant udbytte kunne opnås, så skyldes det, at jeg havde fået bygget insilagebeholder. Insilagen er en gavnlig foranstaltning i alle landbrug.
De har hjemført mange præmier fra konkurrencer og dyrskuer? Det har jeg, ja, og nogle af de mest eftertragtede har været sådan nogle som 1. præmien i mønsterbrugskonkurrencen i De Samvirkende Fynske Husmandsforeninger og vandrepokalen i Vester Hæsinge Husmandsforening. Sidstnævnte sølvpokal vandt jeg tre år i træk og dermed til ejendom. Den var ellers tænkt som en vandrepokal over en længere årrække, men den nåede aldrig uden for min bedrift.
Nu har jeg afhændet ejendommen, men har ophold hos min søn, Johannes Andersen der ejer ”Godthåb”, som er naboejendom til min gamle bedrift. Ejendommen her er på 28 tønder land og jeg hjælper til med alt, hvad sønnen sætter mig til! Besætningen er på ni køer, og jeg passer dem som regel. Min kone står for husholdningen. I denne tid er jeg i færd med at male døre og porte.

-Er det en god form for tilværelse at være husmand? – Jeg har ingen grund til at klage. Det er gået godt for mig, og jeg er dog 71½ år. Der har ganske vist været tider, hvor det har været dårligt at være husmand, men såvel min kone som jeg har haft et godt helbred, og vi har haft heldet med os.

- Hvilke egenskaber skal en husmand have efter deres mening? – Man skal passe på alle steder, både med penge og arbejde. Man skal være lydhør over for alt nyt og lytte efter konsulenternes tale. Jeg tror på konsulenterne, og jeg har altid rettet mig meget efter dem. De ved som regel god besked. Og endelig er det meget vigtigt, at man har en flink og hjælpsom hustru. Det er godt med en god nærmerhest, og det har jeg  altid haft. Hvis man virker trofast og har lidt held med, så er det dejligt at være husmand i Danmark.

Så vidt avisartiklen, men hvem var egentlig Anders Jørgen Andersen? Det har jeg gransket lidt i. Han blev født i Vester Hæsinge den 7. november 1878, søn af husmand Niels Andersen og Kirsten, født Nielsen. De havde en lille landejendom på Vester Hæsinge Mark (Vestergade 34). Denne ejendom overtog deres søn Karl Peder Andersen.
Jørgen, som aldrig blev kaldt andet end ”Jørgen Murer” blev viet i Vester Hæsinge Kirke den 9. maj 1908 til Rasmine Jensen Pedersen, der tjente på Kaptajngården. Hun var datter af kedelpasser Peder Christian Pedersen og Fransine, født Christensen. Hendes forældre boede i Svendborg da Rasmine blev født. I Vester Hæsinge blev hun aldrig kaldt andet end ”Mine Murer”.
Jørgen Murer byggede sin ejendom på parcellen matr. 9f. Dette jordstykke havde oprindelig tilhørt Højgård. Ejendommen har i dag adressen Toftevej 2.
Jørgen Murer fortalte til avisen, at hans køer gav omkring 250 kg smør, og det var virkelig meget. Han opnåede også at have den højstydende besætning i Vester Hæsinge.
Efter at Jørgen havde afhændet sin ejendom indstillede De Fynske Husmandsforeninger ham til Albert Berendsens legat. I indstillingen hed det blandt andet, at ægteparret havde drevet et virkeligt mønsterværdigt brug, som var resultatet af Jørgen Andersen og hustrus mangeårige personlige indsats. Ejendommen var en pryd for sin egn og et smukt eksempel for husmandsstanden. Jørgen havde desuden udvist en aldrig svigtende interesse for husmandsbevægelsen
Jørgen Murer og Mine solgte ejendommen i 1948, og boede hos sønnen et par år, inden de købte et hus på Jordløsevej 8. Jørgen Murer døde i 1955 og Mine i 1962. Derefter overtog barnebarnet Hans Pedersen huset, og han og Maria bor her endnu.
 

Jørgen Murer

Jeg kender ikke frk. Treschows mindelegat. Hvis der er nogen, der kan hjælpe med oplysninger om dette legat, vil jeg meget gerne kontaktes.

På arkivets vegne

Marie Kallehauge