Invitation: Borgermøde & Kagebord

skaermbillede-2016-10-27-kl-22-58-20

Søndags- hygge, aktiviteter for børnene samt snak om fremtiden for Nr. Broby, Brobyværk og V. Hæsinge – nå ja og så lige muligheden for at vinde det store kagebord – lyder det fristende?

Vi har sat bageren i Nr. Broby i sving med at bage kager, og I kan godt glæde jer! Vi brygger kaffen, serverer kage, blander saftevand og har aktiviteter til børnene, for at vi kan få et par hyggelige timer sammen i Brobyværkhallen – og det er ganske gratis.

Det er søndag den 13. november kl. 14.30 til 17.00 i Brobyværkhallen.

Tilmeld dig her… 

Hvorfor?
En god dag sammen, et dejligt kagebord og så vil lokalrådene i Nr. Broby, Brobyværk og V. Hæsinge(X-huset), gerne høre din mening om, hvordan fremtiden skal være sammen i vores byer. Med andre ord vi gir kaffen og kagen og du gir din mening om, hvordan det skal være at bo og leve i Nr. Broby, Brobyværk og V. Hæsinge i fremtiden.

Bonus
Nå ja, så var der lige det der med det store kagebord. Tag din/jeres flyer med søndag den 13. november, så har du/I mulighed for at deltage i konkurrencen om at vinde ”Det store kagebord”.

Vi glæder os til at se dig til kaffe og kage samt en snak om hvad der er vigtigt at være sam- men om, for at Nr. Broby, Brobyværk og V. Hæsinge området forbliver et dejligt sted at bo og leve for os der allerede bor her og vores mange nye naboer.

Bare lige for, at vi har kage nok, vil vi gerne bede om at tilmelde dig/jer.

Tilmeld dig her… (senest torsdag 10.11.2016).

Med venlig hilsen
Lokalrådene i Nr. Broby, Brobyværk og V. Hæsinge og Omegn

 

 

Redaktør: Ole W

Ole er redaktør og webmaster på hjemmesiden og forsøger, at få maskinrummet passet, således design og funktioner er i top. Ole er tilflytter for mere end 20 år siden og bor i Sandholts Lyndelse sammen med sin familie.

Del dette indlæg på

Få vores nyheder...

Tilmeld dig, og få sidste nyt fra Vester Hæsinge, Sh. Lyndelse, Ny og Gl. Stenderup leveret i din indbakke. Helt GRATIS.

Tak for din tilmelding til nyhedsbrevet