LOKALDEBAT: RV STØTTER VUGGESTUE I LANDSBY!

For nogle uger siden kom en gruppe af forældre fra Broby- området med et spændende forslag. De ønsker, at der etableres en vuggestue i børnehaven Kaptajngaarden. I Det Radikale Venstre ønsker vi udvikling i hele vores kommune. Vuggestuer er ikke nødvendigvis kun noget, der etableres i de større byer. Derfor er der også nogle interessante muligheder i at etablere en vuggestue i Kaptajngaarden. Det vil være ret nemt at etablere, da bygningerne er der i forvejen og der er plads. Der opleves en svag vækst af tilflyttere til området.

Her har vi, som politikere, mulighed for at gribe den positive udvikling og hjælpe den endnu mere på vej. Jeg hører jævnligt fra børnefamilier, der ønsker at flytte til 5672, at de efterlyser vuggestuepladser. Derfor mener jeg, at vi skal prøve det af. Vi arbejder i andre sammenhænge med prøvehandlinger i vores kommune. Måske kan vi give Kaptajngaarden 2 år til at få en stabil vuggestue etableret? Det gode børneliv kommer ikke uden prioritering fra politisk side. Set fra min side, så må Faaborg-Midtfyn Kommune gerne blive et mekka for børnefamilier og en vuggestue rigere.

Søren Hillers, Kommunalbestyrelsesmedlem og folketingskandidat, det radikale venstre.

Link til artikel på fyens.dk

Redaktør: Helle Rosenkilde

Helle er redaktør på 3. Halvleg samt driftsleder i X-Huset, hvor hun bl.a. står for udlejning samt drift af café mv.

Del dette indlæg på

Få vores nyheder...

Tilmeld dig, og få sidste nyt fra Vester Hæsinge, Sh. Lyndelse, Ny og Gl. Stenderup leveret i din indbakke. Helt GRATIS.

Tak for din tilmelding til nyhedsbrevet