Martin! Martin! Martin! En dramatisk forestilling om Martin Luther – i X-Husets Dagligstue.

Martin! Martin! Martin!
En dramatisk forestilling om Martin Luther af og med Kristian
Halken og Kalle Mathiesen, Helsingør Teater
Onsdag den 15. november kl. 19.00
Dagligstuen i X-Huset, Vester Hæsinge, Birkevej 15

Forestillingen varer 60 min. og er gratis, men der kan købes drikkevarer. Alle er velkomne!

En forestilling der giver et dramatisk bud på Martin Luthers liv. En forestilling der fokuserer på mennesket fremfor teologen. En forestilling med humor, som bringer Luthers salmer og tekster op i tiden. En forestilling for en skuespiller og en trommeslager.

På Martin Luthers tid gennemsyrede religion hele samfundets forestillingsverden. Derfor fik Luthers tanker betydning for både kirken og samfundet. Reformationen indvarslede et næsten 500-årigt udviklingsforløb, som Danmark hurtigt blev en del af.

Konsekvenserne for det danske samfund i både kirkelig og samfundsmæssig sammenhæng er mangfoldige: Fra udviklingen af velfærdssamfundets skoler og hospitaler til Folkekirkens gudstjeneste med salmesang og prædiken på dansk.

 

Redaktør: Jørgen Brink

Jørgen er en af byens mange ildsjæle, tidligere formand for X-Huset og nu næstformand. Jørgen er en af hovedredaktørerne på hjemmesiden og samtidig redaktør på lokalområdets blad "3. Halvleg". Jørgen bor i Gl. Stenderup og har også fingeren på pulsen derude.

Del dette indlæg på

Få vores nyheder...

Tilmeld dig, og få sidste nyt fra Vester Hæsinge, Sh. Lyndelse, Ny og Gl. Stenderup leveret i din indbakke. Helt GRATIS.

Tak for din tilmelding til nyhedsbrevet