NY KUNST I X-HUSET

Efter i januar og februar at have haft glæde af Solveig Kingos flotte malerier er der fra i morgen, torsdag den 28. februar, igen ny kunst i X-Husets Dagligstue.

Ulla Kristiansen-Kølster, som vil udstille i marts og april, fortæller her lidt om sig selv og sit arbejde.

At male er for mig at kaste al forsigtighed over bord. At gøre sig fri af alle autoriteter, ydre såvel som indre. At gå ind i et sjæleligt rum, hvor alting kan starte forfra. Hvor farverne kan bringes til at “tale” sammen. Eller rettere, hvis det lykkes: At tie sammen. Mit slagsmål med lærrederne kan jeg bedst beskrive som hårdnakkede forsøg på at forbinde det timelige med det evige i en art urstemning, i en række urbilleder. Stædige bestræbelser på at fremmane stumme påmindelser om en anden rytme. Jeg inspireres af det filosofiske og det religiøse, det præhistoriske, det metafysiske og det litterære. Men først og fremmest er landskabet, det synlige derude såvel som det indre, den altoverskyggende drivkraft.

Et udvalg af Ullas malerier kan ses her.

Vi glæder os meget til udstillingen 🙂

Redaktør: Helle Rosenkilde

Helle er redaktør på 3. Halvleg samt driftsleder i X-Huset, hvor hun bl.a. står for udlejning samt drift af café mv.

Del dette indlæg på

Få vores nyheder...

Tilmeld dig, og få sidste nyt fra Vester Hæsinge, Sh. Lyndelse, Ny og Gl. Stenderup leveret i din indbakke. Helt GRATIS.

Tak for din tilmelding til nyhedsbrevet