Nyhedsbrev – Brugsen

 

I Brugsen lægger vi vægt på løbende og god kommunikation med alle vores kunder. Det sker typisk med nyheder på hjemmesiden og på Facebook. I dette nyhedsbrev samler vi  op på udvikling i butikken, økonomi og meget mere – så hæng på og læs med:
IMG_2476Indbrud og røveri
Brugsen har før sommer og i sommers været udsat for to indbrud og et røveri. Det er jo ganske voldsomt, ikke mindst for vores personale, der dog ikke har lidt fysisk overlast. Ifølge vores oplysninger, er røveriet opklaret og indbrudet efterforskes.

I butikken har vi desuden øget sikkerheden på flere fronter, således at lignende tilfælde gerne skulle undgås.
Teknikken driller
Igennem sommeren har vores frysere haft lidt svært ved at følge med og holde temperaturen nede. Teknikkerne regner med at fejlen nu er fundet.
Tilsvarende har nogle kunder desværre oplevet problmer med at kasse-apparatet ikke har fungeret og helt galt gik det, da varerne ikke kunne scannes, og flere måtte komme igen senere for at handle. Serveren er nu skiftet og vi håber, at det virker som det skal. Det er selvfølgelig rigtig træls, men heldigvis  har de fleste taget det med et smil.
For at komme et “plaster på såret” gav Marlene 20 % på alle varer én dag. Det var en stor succes, og omsætningen blev mangedoblet den dag og kompenserede fint for den mindre fortjeneste, der er ved at sætte priserne ned.
Frisk frugt og grønt
Vi får løbende respons for mange kunder. Dels når noget er godt i butikken og selvfølgelig også, når noget er mindre godt. Det er typisk friskhed af frugt og grøn, som vi ind i mellem hører om, og som man forventer er bedre.
Vi har drøftet friskhed og udvalg af frugt og grønt, og der vil blive justeret på håndtering og procedure, således at det gerne skulle blive endnu bedre fremover.

Det er i øvrigt dejligt, at I som kunder giver lyd, såvel ris som ros. Fortsæt endelig med det og også gerne til personalet, der vil gøre deres bedste for at rette op, hvor muligt.
IndexFokus på omsætning og fortjeneste
Før sommer har butikken oplevet en forrygende vækst i omsætningen sammenlignet med samme periode sidste år.

Som I kan se på figuren her, er det faldet lidt henover sommeren, hvor mange givet har været bortrejst. Men nu er ferien slut, og vi satser på – sammen med jer kære kunder – på at få omsætning (og selvfølgelig antal tjente kroner) i vejret igen.

Du kan i øvrigt følge med i index og kundestrøm ved kassen, hvor den seneste uges tal vises sammelignet med ugen før.
Venlig hilsen
Ole Worregård
Formand for bestyrelsen i
Vester Hæsinge Brugsforening

Redaktør: Ole W

Ole er redaktør og webmaster på hjemmesiden og forsøger, at få maskinrummet passet, således design og funktioner er i top. Ole er tilflytter for mere end 20 år siden og bor i Sandholts Lyndelse sammen med sin familie.

Del dette indlæg på

Få vores nyheder...

Tilmeld dig, og få sidste nyt fra Vester Hæsinge, Sh. Lyndelse, Ny og Gl. Stenderup leveret i din indbakke. Helt GRATIS.

Tak for din tilmelding til nyhedsbrevet