Nyt liv i den gamle brugs i Vester Hæsinge

Tirsdag aften afholdt VHE-Invest ApS informationsmøde for anpartshaverne om planerne for den gamle brugsbygning iVester Hæsinge. Det var med slet skjult glæde, at bestyrelsen for selskabetkunne fortælle, at der nu er skrevet kontrakt med Haris Suljovis om etableringaf et pizzeria  i bygningen, som tidligere husede Vester HæsingeBrugsforening. 

Medlem af bestyrelsen, Peter Weber Hansen,gav en kort orientering om aftalen med Haris Suljovis. Hvis alt går vel, åbnerHaris Suljovis et pizzeria 1. maj 2019. I mellemtiden skal VHE-Invest ApS brugealle kræfter på at tilpasse bygningen, så den bliver mere venlig og indbydendeud til gaden og der skal skabes et hyggeligt og lækkert miljø indenfor, som fårfolk til at slå sig ned og spise på stedet. 

VHE-Invest ApS’ direktør, Jan Damsted redegjorde for ombygningsplanerne og kom med en opfordring til  frivillige om at melde sig på banen, når der skal tages fat. Bestyrelsen vil, når planerne ligger klar, melde ud, hvornår der arrangeres arbejdsdage.

Peter W. Hansen benyttede lejligheden til også at fortælle de fremmødte om driften af selskabets andet aktiv, brændstofanlægget, som drives i forpagtning af Go’on. Selskabet indgik aftale i begyndelsen af året med Go’on om driften af anlægget og åbnede for brændstofsalget i marts måned. Siden da er omsætningen vokset støt og overgår selv de største forventninger til salget, både fra VHE-Invest ApS og Go’on. Dags dato er der tanket 690713 liter brændstof og fortsætter den positive udvikling, når det første års salg at runde 1 million liter .

VHE-Invest ApS har fra igangsætningen af brændstofsalget indgået aftale med Vester Hæsingeegnens Udviklingsråd om at støtte Udviklingsrådets arbejde med et ørebeløb pr. solgt liter brændstof. Aftalen har foreløbigt betydet, at VHE-Invest ApS har kunnet støtte Udviklingsrådet med 13.000 kr.

Haris Suljovis benyttede lejligheden til at fortælle om sine planer for forretningen. Planerne er på den korte bane at fokusere på at bage pizzaer til kunderne. På sigt er planen, at åbne op for andre forretningsområder. Haris gav udtryk for, at han er meget åben for kundernes ønsker og behov. Der kom dog også med det samme konkrete bud op blandt de fremmødte. Friskbagt brød, begrænset dagligvareudsalg og kioskvarer var nogle af budene.

En afgørende milepæl er nået i VHE-Invest ApS korte historie. I oktober 2017 lukkede Vester Hæsinge Brugs og kort efter stiftede en række lokale indskydere anpartsselskabet med henblik på overtagelse af brugsbygningen og det tilhørende OK-brændstofanlæg. Det lykkedes at erhverve både bygning og brændstofanlæg. Et vedholdende arbejde fra bestyrelsen, som udover Peter W. Hansen består af Jørn Bertelsen og Jan Damsted, har skabt en succeshistorie på Vester Hæsingeegnen.

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på