Restaurering af Vester Hæsinge Kirke

DSCF0004

 

 

 

 

 

 

Det ser voldsomt ud.

Du kan se flere billeder fra restaureringen på  www.vesterhaesingekirke.dk

Restaurering af Vester Hæsinge kirke

Som det er alment kendt, er vi i gang med en omfattende restaurering af Vester Hæsinge kirke. Arbejdet blev påbegyndt ca. 1. juni og forventes afsluttet i maj 2015.

 

De overordnede arbejder, der skal udføres, er:

Nyt stengulv i midtergang og kor

Nyt trægulv under kirkebænke

Etablering af varmelegemer under kirkebænke

Indvendig kalkning

Konservatorarbejder på kirkebænke, alterparti og prædikestol

Kirkebænkene tættest ved koret fjernes og stole indsættes i stedet, hvilket giver større

fleksibilitet ved f.eks. musikarrangementer og specielle kirkelige handlinger

Døbefonten flyttes væk fra væggen – og skaber mere plads til dåbsfamilier

Knæfaldet i koret reduceres

Nye hynder til kirkebænke

 

I maj blev afholdt licitation, og følgende virksomheder blev herefter valgt:

Murer: Brobyværk Murerforretning, Aps, Brobyværk         kr. 798.780

Tømrer: Mogens Green Rasmussen, Vester Åby                   kr. 347.024

Maler: Kamp Malerfirma, Haarby                     kr. 198.660

El: Jens Nielsen, Faaborg        kr. 58.400

VVS: Midtfyns VVS Comfort, Brobyværk      kr. 378.506

 

Det er Krogh Madsens Tegnestue, der leder os igennem det omfattende restaureringsarbejde, og som har stor erfaring hermed fra andre kirker.

På hjemmesiden www.vesterhaesingekirke.dk kan man følge med i udviklingen af projektet. Men alle er velkomne til at kigge ind og se, hvorledes arbejdet skrider frem.

Vi glæder os til igen at kunne sætte os på bænken i Vester Hæsinge kirke og nyde resultatet, og tænke på hvilke udfordringer tidligere menighedsråd stod med, da de skulle igennem en større restaurering af kirken. Det seneste større restaureringsarbejde blev gennemført i 1929.

…. men det væsentlige ved at komme i kirken er vel næppe, om kirkebænken er grøn eller rød, men derimod de vise ord og stemningsfulde toner, der kommer fra præsten, orglet og salmesangen. – Så vi glæder os til igen at byde alle velkommen i det gamle hus i foråret 2015.

Kirkeværge Birger Bitsch

DSCF0014

 

 

Redaktør: Bent Hansen

Bent er tidligere brugsuddeler og har et stort kendskab til Vester Hæsinge og lokalområdet. Det har vi bl.a. glæde af i forbindelse med nyheder og kalender på hjemmesiden, hvor Bent specielt bidrager med nyt fra kirken, menighedsrådet og Madklubben.

Del på