Svingende vandtryk og misfarvet vand – Vester Hæsinge Vandværk

VHVV_H_Vand11-1024x200

Serviceinformation til jer, der får vand fra Vester Hæsinge Vandværk:

Vester  Hæsinge Vandværk har for øjeblikket driftfejl på udpumpningen hvilket bevirker at vandtrykket kan variere, og at vandet kan være misfarvet.

Misfarvningen skyldes det naturligt forekommende stof okker, som er gult til gulbrunt, lerholdigt, amorft eller mikrokrystallinsk forvitringsprodukt af forskellige jernmineraler.

Vandværket filtrerer dette stof væk på vandværket, men igennem årene vil der aflejre sig lidt i ledningsnettet. Der er ikke noget problem med normalt tyk og flow, men med den nuværende uhensigtsmæssige driftform hvor tryk og flow varierer meget, hvirvles det op og misfarver vandet.

Det er ikke farligt i den forekommende mængde, men kan misfarve tøj.

Okkeret bundfælder hvis vand tappes og henstår en tid.

Vandværket arbejder for øjeblikket på højtryk på at få udpumpningen repareret, så udpumpningen og vandkvaliteten igen bliver normal.

Læs mere om vandværket på http://www.vesterhaesingevand.dk/

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på