Tak for et vel overstået Tour de Vester Hæsinge 2016

tdvh16cykelstart

I et fremragende vejr kunne deltagerne i lørdags starte dagen med morgenbord og derefter begive sig ud i de forskellige aktiviteter som petanque, kræmmerboder, tobola mm.

tdvh16boerneloebDerefter blev børneløbet skudt i gang, hvor børnene løb en hel time – puha det var varmt. Deltagerne var i alle aldre fra to til 12 år. De gjorde alle en fin indsats til medalje og udmærkelsesbevis, særligt skal dog nævnes Søren Kej Høj og Victor LS Jensen, som nåede næsten otte kilometer på den time, løbet varede.

 

45 deltagere i touren
Kl. 11 startede cykelløbet, som i år havde 45 deltagere. Sædvanen tro havde løbet deltagelse af lokale politikere, i år Erling Bonnesen og Jane Heitmann fra folketinget, mens byrådet stillede med Søren Kristensen og Anne Møllegård, mens Hans Stavnsager påtog sig tilskuerens rolle. De gjorde alle en ihærdig indsats, men kom dog ikke i nærheden af topplaceringerne.

20160827_115600934_iOSPræmierne gik til følgende:

Børn: 1. Catarina Dubsky 16km – 2. Tobias Kristensen 16 km.

Kvinder: 1. Anette Rasmussen 34 km – 2. Kirsten Andersen 34 km

Mænd: 1.Palle Larsen Rasmussen 38 km – 2. Ole Andersen 38 km.

Der var tæt kamp i alle rækker, og placeringerne blev afgjort på slutspurten. Der blev kørt mange kilometer af deltagerne, så det endelige resultat fra selve cykelløbet blev på godt 31.000 kr.

Efter cykelløbet kunne man gå ned på pladsen, hvor grillgrisen blev skåret for.

Som frokostunderholdning var indbudt marimbaorkesteret fra musikskolen. De leverede en blændende indsats, hvor man kunne gynge med på sydlandske toner.

X-Huset vurderer, at arrangementet har genereret et overskud på omkring 40.000 kr, som kan bruges på indretning, når det nye X-hus står klar i 2017.

– En stor tak til alle deltagere, alle sponsorer og ikke mindst hjælperne og arrangører – uden jer ville vi ikke kunne lave Tour de Vester Hæsinge, lyder det fra formand for X-Huset Laurits Knudsen.

Se flere billeder fra dagen på X-Husets facebookside – klik HER
(Du kan også se billederne selv om du ikke selv er på Facebook)

Redaktør: Jørgen Brink

Jørgen er en af byens mange ildsjæle, tidligere formand for X-Huset og nu næstformand. Jørgen er en af hovedredaktørerne på hjemmesiden og samtidig redaktør på lokalområdets blad "3. Halvleg". Jørgen bor i Gl. Stenderup og har også fingeren på pulsen derude.

Del dette indlæg på

Få vores nyheder...

Tilmeld dig, og få sidste nyt fra Vester Hæsinge, Sh. Lyndelse, Ny og Gl. Stenderup leveret i din indbakke. Helt GRATIS.

Tak for din tilmelding til nyhedsbrevet