Vester Hæsinge Fællesværk søger akut frivillige

Har du luft i din hverdag og har du lyst til at bruge den i en god sags tjeneste?

Vester Hæsinge Fællesværk åbnede i maj dørene op for fede aktiviteter for unge i alderen 10-14 år (4.-6. klasse)! Derfor søger vi engagerede og energiske frivillige i alle aldre, der har lyst til at skabe, udvikle og drive fællesværket.

Lokalerne rummer aktiviteter som playstation, udendørsleg og filmaftener. Desuden kan der arrangeres weekendlejre, adventureaktiviteter og meget mere. Hvad skal det være? Du kan være med til at tage beslutningen!

Formålet med aktiviteterne er at give børn og unge adgang til positive fællesskaber og aktiviteter, som skal skabe grobund for venskaber, samvær og gode oplevelser, som de kan tage med i rygsækken. Fællesværket har åbent en gang om ugen og har lokaler i X-huset i Vester Hæsinge.

Hvad forventer vi af dig?
• At du brænder for at engagere dig i dit lokalområde og være med til at udvikle det frivillige arbejde med børn og unge.
• At du har lyst til at arbejde med unge og motivere dem til at være en del af og tage ansvar for et meningsfuldt fællesskab
• At du er ansvarlig og indstillet på, at deltage aktivt i frivilliggruppen og de opgaver det indebærer. (typisk 3 timer hver anden uge)
• At du har vilje, er initiativrig og engageret
• At du har gode pædagogiske og empatiske evner

Hvad får du som frivillig?
• Du får indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på projektet
• Du bliver en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation og dets frivilligfællesskab
• Du får mulighed for at udvikle dine organisatoriske kompetencer
• Du får mulighed for at gøre en stor forskel for unge, der mangler fællesskaber og aktiviteter i deres hverdag
• Du udvikler sociale og pædagogiske kompetencer i arbejdet med børn og unge samt får erfaring med iværksætteri og projektkoordinering, hvilket alt sammen pynter på et fremtidigt CV

Informationsmøde

Tirsdag, den 30. oktober 2018 kl. 17.00-20.00 i X-Husets Dagligstue

Redaktør: Helle Rosenkilde

Helle er redaktør på 3. Halvleg samt driftsleder i X-Huset, hvor hun bl.a. står for udlejning samt drift af café mv.

Del dette indlæg på

Få vores nyheder...

Tilmeld dig, og få sidste nyt fra Vester Hæsinge, Sh. Lyndelse, Ny og Gl. Stenderup leveret i din indbakke. Helt GRATIS.

Tak for din tilmelding til nyhedsbrevet