FOREDRAG MED ANDERS AGGER

24apr19:0021:00FOREDRAG MED ANDERS AGGERSømanden, Helmig & Heavy Agger19:00 - 21:00 Event Type Kultur

Om denne begivenhed

DRs Anders Agger kommer rundt i landet. Og i verden. Der leder han primært efter fællesskaber og forskelle. Og allerhelst efter levet liv. For så at veksle det til tv i bedste sendetid.
Uanset, om det er en døende sømand på et hospice i Hvide Sande, en krølhåret popsanger fra Aarhus, der pludselig går på Hærvejen for at finde sig selv eller en gruppe unge, rebelske heavy metal-drenge mod nordvest, der er blevet ældre.
“Sømanden, Helmig & Heavy Agger” er et lavpraktisk medie-foredrag, hvor publikum må stille spørgsmål, når de opstår. Anders Agger vil fortælle, hvordan han helt lavpraktisk gør, når han producerer til DR1 og DR2, ligesom han vil føre tilhørerne ind i kulissen til de seneste seer-succeser som Indefra og sommerprogrammerne med Anne Hjernøe.
Anders Agger vil fortælle om tvivlen og de mange etiske overvejelser, når man går helt tæt på.
Men han vil nok ikke fortælle, at han har vundet et lille hav af tv-priser. Det bruger han ikke så meget energi på. Vi tilføjer bare, at han i 2017 blev kåret til årets mandlige tv-vært foran Mikkel Beha Erichsen.
Alting har sin tid, når Anders Agger holder en af sine populære foredragsaftener. Publikum skiftevis griner, er musestille og bliver meget rørte, når Anders Agger med stor indlevelse, humor og selvironi fortæller om sine unikke oplevelser ved at lave tv-reportager.
Anders Agger kommer rundt – både geografisk og i livets udkanter. Oplev 54-årige Anders Agger og få en anderledes og meget eftertænksom oplevelse med hjem, mens du også har et lille underfundigt smil på læben.

Mere

Tidspunkt

(Onsdag) 19:00 - 21:00