LOKALDEBAT – Vuggestue i Kaptajngården

Vi har stedet, vil I give os muligheden?

Maria Hansen er mor til 3, bor i Brobyværk og er selv en af de familier der kommer i klemme grunden de få pasningsmuligheder vi har i området.Flere lokale og kommunale pasningstilbud er lukket, som gør nogle forældre nu skal køre til blandt Korinth – hvis der ikke findes en løsning! Læs Marias læserbrev her:

Som mor til tre mærker jeg et behov for, at der oprettes vuggestuepladser i Broby-området, så man som fortravlet forældre kan aflevere og hente sine børn det samme sted og samtidig give sit barn en mere glidende overgang i det første møde med kommunens institutioner.
Mit mellemste barn går nu i den lokale børnehave, Kaptajngården, som er et helt fantastisk sted. Børnehaven har efter min bedste overbevisning allerede de faciliteter, der skal til for at kunne fungere som vuggestue.
Kaptajngården tilbyder, at vi i mødregruppen kan mødes i deres lokaler, hvilket er rigtig godt for de forældre, der møder en institution for “første gang”.
Jeg ser derfor Kaptajngården som et oplagt valg for en vuggestue. Det undrer mig nemlig, at der i postnummer 5672 ikke er mulighed for at vælge mellem vuggestue og dagpleje – der eksisterer slet ikke kommunale vuggestuepladser i vores område.
Mit forslag er derfor at oprette vuggestuepladser på Kaptajngården (forudsat at børnehaven ønsker det) i forbindelse med, at den næste dagplejer i området opsiger sin stilling.
Det vil gøre vores område mere attraktivt for tilflyttere af småbørnsfamilier – at man som forældre til små børn kan vælge mellem dagpleje eller vuggestue.
Der er født mange børn i området inden for den seneste tid, chancen for et kommunalt pasningstilbud er derfor faldende, og vi kan som familie risikere at måtte køre langt for at aflevere og hente i både dagpleje, børnehave og skole.

Hvordan kan du hjælpe med at bakke Marias forslag op? Giv din mening og opbakning her og del på livet løs.

https://www.fyens.dk/faaborg-midtfyn/Lokaldebat-Vi-har-stedet-vil-I-give-os-muligheden/artikel/3329921

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på