Mød Jens Lund

Jens Lund. Gennem 28 år drev han gården omme i Vestergade: en 50 hektar stor landbrugsbedrift med 75 køer, 80 grisesøer og en stor produktion af slagtesvin, som han kone passede. Foto: Kurt Hardi 

 

– Ja det var godt nok, alt det der…siger Jens Lund.
Han er 56 år, en mand i sin bedste alder. Udadvendt, aktiv i sit lokalsamfund, fast målmand hos fodboldveteranerne.
”En af områdets muntre originaler”, som vennerne siger. Den titel tager han til sig. Det vil han gerne være. Men gården er solgt. I dag er Jens Lund selvbestaltet ”altumulig- mand” på halvtid hos autoforhandler Mikkelsen i Broby, og det er mange år siden, han har haft det så godt.
– Det er et helt andet liv og en helt anden måde at være til på. Hvis jeg får det bedre, så tror jeg, jeg tilter! siger han. 

Han skænker kaffe og ser fornøjet ud. Småkagerne har han tabt nede på gårdpladsen, Vester Hæsinges smukkeste.
Fotografen er sat stævne her, med udsigt over til kirken og den tidligere degnebolig. Den gamle skole ligger midt imellem de to bygninger. Den rigtigt gamle skole lå ude i vejsvinget. Der tilbragte Jens Lund sine første skoleår. Nu bor han i det smukke, gule lejlighedskompleks i det, der tidligere var skolens store baghave. Det ligner en restaureret, gammel gård, men er faktisk nyopført, med 12 lejemål.
Højlydte protester ombølgede beslutningen om opførelsen: sådan et moderne byggeri skulle ikke klemmes ned her! Men det er kønt. Det klæder den gamle landsbykerne. Protesterne er stilnet.

Mens Jens Lund havde sin gård, var han i perioder indlagt til behandling for en sygdom, han ikke havde kunnet sætte ord på:
– Jeg havde jo gået og døjet med det, siden jeg var knægt – en angst, der truede med at kvæle mig indefra. Jeg blev jo gift, og ting og sager, og kunne ikke forstå, hvorfor jeg gik og var så hunderæd. Han syntes aldrig, han nåede det, han skulle. Landmandens selvstændige tilværelse er en bunden livsform. Ryggen skrantede efter 30 landmandsår.
Han og konen talte om at gøre et skift, men så blev de skilt og gården solgt; de to børn er nu voksne. Diagnosen lød på ”depressiv i middelsvær grad”. Jens Lund kom under behandling. De gav ham lykkepiller – normallivs- piller, korrigerer han; det har jo ikke noget med lykke at gøre, de borger bare for, at man kan leve et normalt liv. Pillerne hjalp. I dag er han på nedtrapning – én pille ad gangen, og det er altid et eksperiment. Han har nu så nøje et selvkendskab, at han ser mørket komme, før det er der. Men han har god støtte hos sin kæreste, hun er sygeplejeuddannet inden for psykiatrien og kan hjælpe ham. Han bliver varm i blikket, når han fortæller om hende.

Vester Hæsinge har været Jens Lunds hjemby siden 1961, da faderen og en farbror sammen købte gården i Vestergade, og familien rejste fra København. I Vester Hæsinge har han sit netværk. Han tror, at netværket på en eller anden måde gør en forskel, selv når en depression går hen og bliver så dyb, at man holder sin seng:
– Så langt ude som at overveje selvmord har jeg aldrig været. Men hvis man bor alene på et kammer, omgivet af 100 tomme øldåser…jo, jeg forstår det godt.
– Men her i Vester Hæsinge er vi jo gode til at ta’ hånd om hinanden. Folk ved, jeg har været indlagt, og ikke én eneste går over på den anden side af gaden, når de ser mig, konstaterer Jens Lund. Der er planer om nye boligudstykninger i Vester Hæsinge, og det er et spørgsmål om tid, før tilflytterne finder vej. De kommer uden netværk, men skal ikke blive forbavsede, hvis det en skønne dag banker på deres dør, og en af områdets muntre originaler står parat med en velkomsthilsen.

Redaktør: Ole Worregård

Ole bor med sin familie i Sandholts Lyndelse, er redaktør på hjemmesiden samt passer "maskinrummet". I øjeblikket er han desuden bestyrelsemedlem i Bakkelandets Lokalråd, tovholder på Syrenland.dk og så brygger han efter sigende noget hæderligt håndbrygget øl i Det Blå Bryghus!

Del på